skip to Main Content

BLOG

Når det går stærkt…

….og det gør det jo. Tit. For de fleste. Så taber vi pusten. På en eller anden måde. Og det kan mærkes.

Det kan være svært at undgå. Fordi ….det jo næsten er mere reglen end undtagelsen at det går stærkt. Så er det jo godt at der er hjælp at hente. Og meditation er en af dem.

Og det er egentligt ikke så svært, som mange tror. Det kræver bare øvelse.
Meditation er fordybelse – i et givet tidsrum – i nærvær, i værende nær.

Og tilgangen til det er åndedrættet.
Meditation er en tilstand der opnås. Via en rolig og fokuseret tilgang. Og ved at give tid. Tid til at komme i tilstanden. Tid til at være i ro og fokus. Tilstanden kommer ikke bare af sig selv.

Lige her får du hjælp til det.
Til tilstanden – og til fokus.

Til en af de måder du kan meditere på.

Når du læser disse ord, så giv dig selv tid. Tid til at læse dem. Tid til at følge med og prøve af undervejs. Tid til at gøre det flere gang.

 

Meditation til dig.

Prøv denne meditation med åbne øjne – og se hvad det bringer dig.
At være i meditation med åbne øjne kan hjælpe dig til at være mere tilstede, tilstede i dig. Så kan du bedre være i fokus.
Bemærk: at når dine øjne er åbne, så skal dit syn være sløret – giv dig tid til at komme i en tilstand hvor dine øjne slapper af. Defokusér ….eller find et særligt sted/ting at kigge på – og hold blikket dér.

Lad så din opmærksomhed trække ned til dit åndedræt, og lad åndedrættet være i sin egen rytme.
Vid at kroppen har hundrede procent styr på, hvor tit der er brug for en indånding og en udånding.
Alt hvad du skal gøre, er at give dig tid til at hengive dig til det. Hengive dig til kroppens rytme.

Det kræver lidt tålmodighed. Bare at sidde og vente på at falde ind i kroppens egen rytme.Når du gør det. Når du investerer tid og tålmodighed i det – så giver du din krop sin egen ressource fri.  Det er kroppen der trækker vejret efter behov, og efter ikke din vilje – dine tanker eller dine følelser.

Giv dig god tid til at lade kroppen finde sin egen rytme.Og husk, at holde øjnene åbne – være defokuseret eller fokuser på et bestemt sted, en bestemt ting.

Gør dit bedste for ikke at lade dig forstyrre af alle de tanker der – uværgeligt – dukker op.
Lad dem være. Lad dem passere. Forfølg dem ikke. Prøv ikke at stoppe dem.
Yd mindst muligt modstand mod det som sker. Lad det hele passere. Tillad det hele.

Sid så længe du kan på denne måde.
Sid gerne i 10 minutter – eller længere hvis det er dig muligt. Men vid, at 10 min er fint, det rækker til at få ro i dit åndedræt, dine tanker og følelser. Mere ro end da du startede.

Sæt gerne en tidsramme, inden du starte. Sæt alarmen på din mobiltelefon.

Så bliver du ikke urolig over at måske komme til at sidde for længe.
Så bliver du ikke urolig over om det ikke snart er slut – fordi din utålmodighed måske spiller dig et puds. Så ved du i hvert fald at du får et signal, når du skal slutte.

Så kan du overgive dig til meditationen.

Denne meditation er en øvelse i tilstedeværelse. I dig.
Det er en meditation der vil hjælpe dig til at kunne være i din kerne, i dit center.
Og jo mere kroppen kender denne form – jo hurtigere vil den genkende tilstanden efterhånden – og du vil derfor hurtigt kunne fremkalde den i påkrævede situationer i din hverdag, efterfølgende.

Dét vil give dig øjeblikkelig hjælp i situationer, der ellers kunne tage pusten fra dig.

Måden er anvendelig uanset hvor du er.
Det er selvfølgelig en fordel at træne det i ro. Alene.
Men den kan udøves hvor som helst, efter lidt træning.

Og dermed har du et altid et brugbart redskab lige ved hånden.

 

Har du lyst til at udforske meditation dybere, så er der flere tilbud i Ki…individuelt…  og  meditation i grupper…. 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back To Top