skip to Main Content

BLOG

Idag fik jeg en inspiration…til at bringe en kanaliseret forårsinspiration her på bloggen.

Foråret banker på….lad hjertet åbne døren.

Når hjertet åbner døre og lukker det som står udenfor ind, så er der nye muligheder. Så er der forandringer.
Forandringerne giver nye muligheder.
Hjertet er porten.
Og du skal være på den og de veje der viser sig.

Hav også destinationen for øje.
Destinationen som viste sig, da hjerte-døren blev åbnet.
Vejene til destinationen kan være mange. Men det er en forudsætning at kende destinationen, for overhovedet at få øje på dem.

Destinationen kan være opdelt i flere dele. Det sker tit at mennesker ser enkelt-dele – for bedre at kunne overskue det. For at kunne tage det ind, som skal til for at gå vejen. Og det også selvom de i deres tanker helst ville se helheden. Men som sagt, så er det en beskyttelse for bedre at kunne overskue det at se enkelt-dele.

Indimellem hører vi i Lysets haller, at det ikke er målet der tæller – men vejen dertil.
Dertil har vi kun at sige, at det ikke er nemt og nok slet ikke muligt at gå imod noget, gå til noget man ikke ved hvad er.
Og som sagt, så er det ikke nødvendigt at kunne se hele billedet fra starten. Det er “nok” at kunne se et stykke af vejen af gangen.

Så, hvad er din destination?
Ved du det?

Destinationen er som sagt noget der kommer fra hjerterummet – dér hvor det føles og mærkes
Også selvom hele billedet ikke ses tydeligt. Måske især når det ikke ses tydeligt.
Det er her tilliden kommer ind. Tillid til destinationen. Tillid til vejen. Tilliden til at det er fint ikke at kunne se det hele, vide hvor det ender – men vide at når hjertet har vist det, så er alt i orden, så er alt i og af kærlighed.

Det lyder måske lidt fjernt. Fjernt fra din hverdag og det du ønsker for dit liv?
Det er det ikke.

Det er i høj grad noget du kan sætte op i forhold til din hverdag. For, også her er det hjertet der viser dig vejene.
Når du åbner hjertet vil det først og fremmest vise dig om du er på en vej, som hjertet har vist. Dit hjerte har vist dig. Via din følelse af mening, glædetilfredshedro  mm.
Alt sammen indikatorer på om du er på din/en af dine hjerteveje.

Og – hvis du er det, er du så også klar over destinationen?

Ellers kan du lade dit hjerte hjælpe dig med at få øje på den.
Ved i meditation og andre rolige stunder at åbne døren. Det giver dig mulighed for at få øje på det der viser sig.
Det giver dig nye muligheder. Det skaber forandringer.
Hvis det vel og mærke er noget som taler fra dit hjerte. Og ikke fra fastlåsende mønstre og overbevisninger.

Lad dit hjerte åbne døren. Til og for dig og dine veje mod destinationen.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back To Top