skip to Main Content

BLOG

Jeg har købt et vækkeur.

Og nej….det ligner ikke det på billedet.
Selvom jeg faktisk havde fat i sådan et.
Men, det tikkede altså for højt….eller måske det egentligt bare tikkede – som vækkeur nu engang gjorde engang. Men, det var jeg helt sikker på at jeg ikke kunne holde ud at høre på …eller at have som baggrund når jeg skal sove.

Derfor købte jeg et digitalt vækkeur.
Helt lydløst…og med en dæmpet skærmfarve.

Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har haft et vækkeur. Og da jeg har en glimrende hukommelse ellers 😉 – må det være fordi det rundt regnet er rigtigt mange år siden.
På et tidspunkt blev det telefonen, der blev vækkeur.
Og det har fungeret helt fint.

Og selvom jeg har indimellem har læst artikler om det med at have telefonen tæt ved sig om natten (= det der ikke så godt, pga. stråler mm.)
…så har det fungeret helt fint.

Og selvom jeg har indimellem har læst artikler om det med at være on-line hele tiden, så har det ikke gjort synderligt indtryk på mig, da jeg aldrig har tjekket min telefon for mails, sms´er eller lignenede om natten.
Jeg har brugt den til vækkeur.
Og det har altså fungeret helt fint.

 

Grunden til at alligevel ville prøve noget andet end telefonen som vækkeur er, at jeg lige har lyttet til en podcast, som har inspireret mig meget.
Den hedder Hjernen på overarbejde og er meget inspirerende.

Den handler helt som overskriften siger, om vores hjerne – og den overbelastning den udsættes for, i den effektiviserings- og præstationsrationalitet som vi samfundsmæssigt er en del af.
Forfatterne til podcasten – som iøvrigt baserer sig på en bog af samme navn – præsenterer  årsagerne til og konsekvenserne af  overbelastningen  i hjernen. En overbelastning som – selvfølgelig – også påvirker vores krop. Og kommer med inspiration til hvordan vi i dagligdagen kan mindske dem …så vi kan opnå bedre trivsel.

Meget af det handler om en større bevidsthed omkring belastningerne… og at tage en pause fra dem.
Lige vand på min mølle det med pausen 😉
Og en vej til forandring er gennem vores evne til compassion…som er en vej til et mere bæredygtigt liv.

Podcasten tager udgangspunkt i hjerneforskning…og psykologien omkring dette. Og der er masser af spænende vinkler – og, for mig, nye ord …som har sat masser af tanker igang hos mig. Noget af det vil jeg vende tilbage til senere…skal lige have det vendt inde i mit system og mine tanker 🙂

 

Og hvad har det så at gøre med mit nye vækkeur?

Det har meget med det at gøre 🙂
Efter at have lyttet til et afsnit om hjernen og dopamin…om hvordan dopaminen både kan stimulere og overbelaste – og om hvordan dette blandt andet sker via “on-line-livet” …så kom jeg til at tænke lidt.
Altså, jeg synes jo ikke at jeg selv er så meget on-line at jeg bliver påvirket af det…at jeg ikke kan lægge telefonen væk mm.  Men jeg kom alligevel til at tænke lidt…fordi der også blev talt om det i forhold til det med at altid have telefonen inde for rækkevidde, selv om natten. Og om at undersøgelser viser, at der er en overvejende del af os, som tjekker telefonen indenfor de første fem minutter efter vi er vågnet.
Dét gør jeg…eller det gjorde jeg.
Telefonen lå jo – næsten – ved siden af mig. Og inden jeg stod på, så tjekkede jeg lige om der var kommet sms og mails …som jeg skulle tage mig af. Eller vejrudsigten. Eller nyhederne.

Så besluttede jeg mig …efter en konkret inspiration i podcasten om at fjerne telefonen fra soveværelset. Jeg ville have et vækkeur…og at jeg da sagtens kunne lægge telefonen væk, var jeg ikke i tvivl om – for jeg har jo aldrig tjekket den om natten, hvis jeg nu vågnede.

Da vækkeuret flyttede ind, skulle telefonen flytte ud.
Det blev den.
Og…det var faktisk lidt mere mærkeligt end jeg havde troet. Jeg var meget bevidst om at den ikke var lige ved siden af mig. Og jeg skulle også være ret meget opmærksom på ikke at skynde mig ud i køkkenet hvor den nu overnatter 😉 for at tjekke den som det første efter jeg stod op.

Det var tankevækkende!
Og det er nu er en uge siden at jeg fik vækkeuret…og jeg er meget mere vant til det – men, det er stadig noget jeg bemærker.

Det allermest tankevækkende er – at jeg kan mærke i hele mit system, at telefonen ikke er ved siden af mig om natten.
Jeg sover anderledes.
Jeg har tænkt over ..og er stadig igang med det…hvorfor. Og lige nu er jeg dér, hvor jeg tror det er fordi telefonen i al sin uberørthed der om natten – alligevel – repræsenterer kommunikativ energi. Og uanset om jeg tjekker det eller ej – og er bevidst om det eller ej – så er det jo indenfor rækkevidde, indenfor påvirkningsvidde.

Jeg ved det ikke helt.
Men…det er jo egentligt også ligemeget….det virker. For mig 🙂

Måske du har lyst til at prøve? …hvis, så hører jeg gerne om dine erfaringer!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back To Top