skip to Main Content

 

BLOG

 

Dig og din styrke.

En kanaliseret inspiration.

 

Ret opmærksomhed til  din indre styrke.
Dén styrke du bærer i kernen af dig.
Den styrke der er der.

Uanset om det er længe siden du har hilst på den.
Uanset om du ikke kender den så godt – endnu.
Uanset hvad. Så bærer du i dig en uendelig styrke.

Det er den styrke, der fik dig til Jorden.
Det er den styrke, der gav dig viljen til at leve, da du kom.
Det er den styrke, som du lever i kraft af.

Det er meget smukt at se den menneskelige styrke. Og det er nemt at se den, når man ser det fra Lysets – side. Vi ser det. Vi ser dybden i styrken. Vi ser mulighederne i den. Vi ser udviklingspotentialet i den.
Hos dig.

Vi vil gerne minde dig om din styrke.
Minde dig om, at du har den.
At du altid har haft den.
Og at den har bragt dig dertil, hvor du er i dag.

Vi vil gerne inspirere dig til at se på din egen styrke.
Til at værdsætte den.
Lige præcis som den er. For kun derfra kan den udfolde sig yderligere.

Så, tillad gerne dig selv at få øje på din styrke.
I stille stunder så tillad dig selv at se på alt det der i livet er sket, og som har haft din styrke som udgangspunkt.
Og vær opmærksom på, at det meget vel kan være ting som du i din verden betragter som både fremgang og udfordring, svære tider om du vil.
Det er jo ikke således, at styrke udelukkende udfolder sig i nemme og glade tider.

Du kan fx se på det således: hvis jeg ikke haft min styrke lige præcis hér….. – så ….

At få øje på og tillægge din styrke værdi er at give din styrke gode vækstbetingelser.
For hvor der er noget, kan mere komme til.

Så, det første skridt er at få øje på det der ER.
Tillægge det værdi.

Vi vil også gerne minde om, at styrke er en livskraft.
Ikke en præstation.
Og, når styrken ses i dette lys, så bliver det nemmere at tillade den.

Der er brug for at du ser din styrke. Både så der kan komme positive og selverkendende billeder af at den faktisk er der. Og for at du kan bruge den fremadrettet, bevidst.
Det gavner dig og din færden i livet.
Det gavner helheden.
Der er brug for at mennesker er bevidste om deres styrke – deres livskraft – for at den kan manifestere forandringer og kærlighed.

Så enkelt er det.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Back To Top