Skip to content
Jeg har gennem de sidste mange år henvendt mig til Anne, når jeg oplevede udfordringer i mit liv – personligt som professionnelt.
Efter de første par gange, hvor jeg talte med Anne, kunne jeg mærke en kalden i min krop, når det er tid til at kontakte hende igen. Nogen gange kan der gå måneder – ja halve år, andre gang måske kun 14 dage.
Hver eneste gang jeg har haft mine samtaler med Anne og hendes – og min hjælpere, er jeg meget mere afklaret, end da vi startede vores samtaler.
Det er som om Anne sætter ord på de brikker, der mangler i mit puslespil lige netop den dag. De brikker, der er nødvendige for at kunne træffe de rigtige beslutninger, for at tage de valg, der står lige foran mig og som jeg ikke ser eller mærker. De brikker der hjælper mig med til at komme videre i min bevidsthedsudvikling.
Samtalerne med Anne er ikke bare noget, Anne finder på. Jeg oplever at Anne er kanalen for det, jeg ikke selv kan komme i kontakt med. Det er så præcist og tydeligt, at jeg ofte oplever, at det er som om Anne har fulgt mig i døgndrift den sidste tid, inden vi taler – så klartseende er hun.
Jeg har altid følt, at Anne kan se ind i mine egne skygger, kaste lys på dem, så jeg også kan se, hvad det hele handler om. Derfor er der også smerte i samtalerne, fordi det er det, der skal til for at jeg slipper, forløser og udvikler. Smerten over at give slip på uhensigtsmæssigheder, der lige nu føles trygge og nødvendige for at være den jeg er. Efter samtalen med Anne, tænker jeg tit, hvorfor har jeg gået med det, det har ikke tjent mig – og kort tid efter mærker jeg at jeg slipper det.
At arbejde med Anne, er ikke et kvikfix – det er hårdt arbejde, der kræver at jeg tager ansvar for mig selv og min udvikling – men også hårdt, fordi jeg altid bliver konfronteret med mit næste udviklingstrin, som både er tillokkende men også angstprovokerende.
Metaforen for mit samarbejde med Anne er: En boks til små børn med huller af forskellige størrelse og form, som barnet forsøger at putte klodser i.
Jeg føler mig som boksen med de forskellige huller og efter samtalen er alle klodserne stoppet i hullerne og jeg føler mig hel.
Back To Top