Skip to content

Triyoga inspiration

Bevidst flow

I Triyoga sigter vi mod at opnå et bevidst flow.
Det starter som regel som øjeblikke, hvor vi oplever forbundethed, mening og ro.
Som om at tiden står stille, og vi er et med vores krop, tanker og følelser.
Og efterhånden udvides øjeblikkene til en mere langstrakt oplevelse. Hvor vores nervesystem har rekreeret. Hvor vores meditative oplevelse af forbundethed er styrket.

I Triyoga sigter vi mod et detaljeret niveau, som fører os til et meditativt sted – vi øver os i at være bevidst tilstede.

Det kræver en del af os.
Det kræver at vi øver os.
At vi gør vores bedste for at give slip og være tilstede.
Og hér er koordinationen mellem åndedræt og bevægelse en sikker vej til det.
Når vi formår at være ét med åndedræt og bevægelse – og intet andet – så er vi DER!

Det kræver også af os, at vi ikke lader os forstyrre af os selv… – når vi synes vi skal rette på tøj, kigge rundt på de andre deltagere, lede efter vores props …og alt muligt som vi kan komme til ????

Alle disse små ting, sammen og/eller hver for sig, er en del af det som forstyrrer os i at være i, at opnå, flow.
For så retter vi opmærksomhed udad – i stedet for indad.

Inner Eye Gaze er en fantastisk mulighed for at blive hos os selv… så kigger vi ikke på andre i hvertfald…holder opmærksomheden hos os selv.
Hvis vi holder Inner Eye Gaze har vi også lagt en dæmper på vores indre forstyrrelser – øjenmudraen er med til at dæmpe vores tankevirksomhed.

Hvis vi er i Inner Eye Gaze øver vi os også i at være nærværende overfor hvor vores props er.
Så vi ikke behøver at kigge efter dem (så forstyrrer vi fordybelsen med vores synssans, som er rettet udad) – ikke behøver at bukke os efter dem …(så forstyrrer vi princippet om “economy of movements” …som er med til at sikre os flow).

Og, særligt med props er der det – at vi kan gøre dem til en flydende del af vores bevægelsesmønster.
Lade dem være en del af det bevidste flow.
Tage dem ind, når det optimerer vores flow (og ikke tænke: det går nok, jeg skal videre i bevægelse lige om lidt – det kan ikke betale sig) …og ikke blive irriteret over “at have brug for dem” …tage dem ind som en velkommen hjælp og støtte… fx tænke at klodserne er en forlængelse af gulvet …og ikke 2 irriterende klodser, som jeg desværre er nødt til at bruge – især hvis min yogalærer ser det ????

Brug klodserne i dit bevidste flow.
Vid hvor de er.
Så du altid kan række ud efter dem, uden at åbne øjnene.

Og det samme når du skal tage tøj af/på …. prøv at gøre det uden at åbne øjnene, lad det ligge ved siden af uden at lægge det pænt sammen … alt hvad der ikke er”economy of movements” bidrager til forstyrrelser, og måske ligefrem indgreb, i det bevidste flow som vi sigter mod.

.

 

Back To Top