Skip to content

Triyoga inspiration

OM mudra

I Triyoga er der fokus helt ud i fingrene.
Der er altid en mudra til fingrene.
Mudra er et sanskrit ord, og betyder at fingrene (og hænderne) placeres på en bestemt måde, der har symbolsk betydning.Fingrene er altid en del af det nærvær, som Triyoga er kendt for.

Den mest hyppige mudra for fingre er OM MUDRA.
Den position, hvor tommel- og pegefinger berører hinanden let og helt ude på fingerspidserne.
Tommel- og pegefingeren danner et OM, som er den universelle vibration.
Det er universets lyd, og vi forbinder os med den via de to fingre.

Og de tre andre fingre er ikke bare til overs ????
De har hver især en betydning og kvalitet:

Langfingeren er et symbol for SATTVA, der repræsenterer bla. enhed og balance (i krop og sind).
Ringfingeren er et symbol for RAJAS, der repræsenterer bla. aktivitet og kreativitet (afkoblet fra resultat)
Lillefingeren er et symbol for TAMAS, der repræsenterer bla. inaktivitet og inerti.

Den filosofiske forståelse af disse kvaliteter er, at de er til stede i mennesker.
På Sanskrit hedder det GUNAS, det de 3 fingre hver især repræsenterer, og det definere livet og den måde vi er til stede i livet på.

Disse 3 GUNAS danner tilsammen med OM … den samlede OM MUDRA.

Når vi placerer tommel- og pegefingeren i OM – så gør vi det med akkuratesse på det yderste af fingerspidserne.
De tre andre fingre kan vi forsøge at gøre så strakte som muligt, samtidig med at de også skal være afspændte. På den måde kan energien bedre strømme ift. de kvaliteter der ligger i dem, strømme og sætte blokeringer fri.

Den energi og mulighed der ligger i OM MUDRA, er til stede uanset om vi sætter bevidsthed på det eller ej.
Det er så at sige logikken i Mudras.

Når vi retter opmærksomheden til betydningen af den konkrete mudra – og ikke mindst prøver at være så omhyggelige og akkurate som muligt (samtidig med afspændingen), så får energien endnu bedre betingelser for at flyde.

.

 

Back To Top