Skip to content

Triyoga Inspiration

Kender du typen?

I en tidligere inspiration, har jeg skrevet om OM mudraog de kvaliteter der er i den måde fingrene samles på.

I følge filosofien er det også kvaliteter, som er i os mennesker.
Kvaliteterne hedder: sattva, rajas og tamas – de kaldes de også gunas – som er fundamentale for både den fysiske og den mentale tilstand.
De er altså tilstede i alle mennesker, men i varierende grad og kombinationer.
Også over tid i det enkelte menneske.

Sattva er den guddommelige kvalitet, som associeres med renhed, fred og harmoni.
Når sattva er dominerende i et menneske, viser de egenskaber som fornuft klarhed, medfølelse, oprigtighed og visdom.
Mennesket viser en åndelig orientering og søger indre fred.

Rajas er den aktive kvalitet, som associeres med lidenskab, energi og lyst.
Når rajas er dominerende i et menneske, viser det sig i form af ambitioner, handlekraft  og handlingsorientering.
Mennesket vil typisk være involveret i forskellige aktiviteter og stræbe efter succes og præstation.

Tamas er en kvalitet, der associeres med sløvhed, mørke og tristhed.
Når tamas er dominerende i et menneske, vil det have en tendens til at være uengageret, uklar og uden energi.
Mennesket vil være tilbøjeligt til at være negativitet, sløvhed og til at undgå at tage ansvar.

Alle mennesker har som nævnt en unik blanding af de tre gunas, og  balancen mellem dem kan ændre sig over tid og i forskellige situationer.

I den moderne verden vi lever i – og som udøvere af Triyoga – er det værd at være bevidste om disse gunas og gøre vores bedste for at skabe balance mellem dem, så vi kan forbedre vores fysiske, mentale og åndelige trivsel.
Og være bevidst om, at hver guna har en plads og en rolle i vores liv – og at balancen mellem dem er afgørende for vores trivsel og åndelige udvikling.

Respekt for de tre gunas kræver, at vi bestræber os på at træne sattva guna for at opnå åndeligt og moralsk klarhed og undgå at blive for domineret af rajas eller tamas guna.
Det handler om at acceptere, at alle gunas kan være nyttige i visse situationer, men at en balance mellem dem er nødvendig for at leve et harmonisk og dybtgående liv.

Kender du de tre gunas i dig selv?

.

[/vc_row

Back To Top